Pohl Data A/S har i flere år specialiseret sig indenfor outsourcing af brugerdokumentation. Vi fremstiller og opdaterer letforståelig og brugervenlig dokumentation, så et givent slutprodukt er nem at betjene og anvende.
Erfaring har vist at dokumentationspraksissen for det meste bliver opfattet som en ”low-interest” praksis, fordi virksomheder fokuserer på det egentlige produkt. Af samme grund tildeles dokumentationspraksissen ikke tilstrækkeligt med opmærksomhed og ressourcer, og installationen og/eller brugen af et produkt bliver ofte ikke formidlet optimalt. Det resulterer i øget pres på support og andre hjælpefunktioner, og, i sidste ende, irriterede brugere.
Vi mener, at det er mest gunstigt, at outsource dokumentationspraksissen til os, da vi er specialiseret i at udarbejde effektive og tilgængelige slutbrugerdokumentation. Udviklerne er ofte farvede af, at de selv har udviklet det pågældende produkt, og deres fokus ligger først og fremmest på produktets funktionalitet frem for formidlingen af det. En virksomhed kan derfor fratage denne dokumentationspraksis fra udviklerne, så udviklerne kan fokusere på det, de er bedst til – nemlig selve produktet. Det er vigtigt at have en enkel struktur og en læservenlig dokumentation, så alle forstår den, og her er det især kommunikations- og formidlingskompetencer der kræves.
Vi har oplevet stor fremgang på netop dette område, så vi har valgt at lave et separat brand til outsourcing af IT-dokumentation. Klik ind på www.communicateit.dk for at få yderligere informationer om dette.